I samarbejde med Økologisk Landsforening byder vi velkommen til Mødestedet - hallens midtpunkt og samlingssted.
Her kan du glæde dig til et væld af underholdende og ikke mindst lærerige aktiviteter, der alle har økologien som fællesnævner. Se programmet som printvenlig PDF her eller få hele overblikket herunder.
Er du klar til en festlig omgang Øko-Banko med et væld af økologiske gevinster i ægte banko-stemning? I samarbejde med Økologisk Landsforening inviterer til Øko-Banko alle tre messedage:
Peter Mejnertsen fra Mejnerts Mølle vil være ØKO-opråber og føre dig gennem banko med økologisk inspiration og sjov.
Prisen for at deltage er kr. 30,- pr. person inkl. kaffe/te. Billetter købes under fanen "Tilkøb", når du bestiller en gratis entrébillet til Foodexpo.
Nyd en bæredygtig og økologisk frokost udviklet af trendekspert Anette Eckmann. På menuen er acquacotta – en klassisk grøntsags-bondesuppe fra Maremma i Toscana. Ordet betyder kogt vand og hentyder til en simpel suppe, der stammer fra dengang, hvor hyrderne arbejdede i det åbne landskab flere dage i træk. Dengang blev suppen kogt over bål og bestod af de grøntsager, man havde ved hånden, daggammelt brød, oliven olie og vand. I dag er suppen stadig en god ”restesuppe”, der giver mulighed for at få brugt de sidste rester af grøntsager og brød og forvandle det til en mættende og lækker suppe.
Fyldig bondesuppe med grøntsager serveret på bruschetta, toppet med smilende æg og kål pesto
Serveret med rødbede pesto
Ønsker du at booke en langbordsfrokost i Mødestedet til dig og dine kollegaer, venligst book bord hos Tina Hauris Slebsager på ths@mch.dk.
Vi ruller løberen ud til årets bæredygtige, økologiske modeshow, hvor du kan opleve de sidste nye bæredygtige og økologiske produkter – præsenteret af modeller i "grønne" designs. Annette Heick er vært og bringer os på bedste vis igennem showet. Skal du være med på det nyeste inden for økologien? Så er det her, du skal være med.
Hvad er det bælgfrugterne kan bidrage med i de store gryder? Og hvordan udnytter du potentialet? Kom med, når Grønning & Kjærgaard fortæller om køkkenteknik og bælgfrugternes magiske evner til at smage, binde, vokse og creme. Lær at lave mayonnaise af kogevandet fra ærter og smag på den perfekte mundfuld, når vi slutter timen af med en pandekage rullet med alt det gode – HUSK, at den bedste fest er i køkkenet.
Vær med, når Økologisk Landsforening overrækker Det Økologiske Spisemærke til en række af branchens ildsjæle, blandt andet Foodexpo selv. Vi hylder branchens økologiske front-runners med taler, musik og underholdning - og vi indbyder dig til at være med.
Kom og speed-date fem af Foodexpos økologiske udstillere. Vi drejer dilemmahjulet og stiller de økologiske udstillere over for en række dilemmaer inden for økologien, som er økologien bæredygtig og hvorfor koster økologi mere? Speed-daten giver dig mulighed for at møde de økologiske udstillere til en spændende debat - og ikke mindst se og smage på fremtidens økologiske produkter.