Nørderiet er messens kreative workshopområde. Her får du konkret og praktisk inspiration til fremtidens klimavenlige måltid.
Bestil billet til lærerige og inspirerende workshops med branchens eksperter eller drop in til åbne workshops med søstrene fra Pure Dansk i Nørderiet, når vi sammen tilsmager bønnerne, sylter sæsonen og udnytter råvarerne. Workshopområdet Nørderiet er din unikke mulighed for at få tips og tricks, så du kan gå hjem og gøre en forskel i dit professionelle køkken.
Se programmet for de spændende workshops i Nørderiet og glæd dig til at gå i køkkenet med eksperter som Ditte Ingemann, Maria Enbjerg samt Anette Hoeg Nielsen fra Mad Med Glød. Sammen sætter vi fokus på klimavenlig mad, så vi hver især kan gøre en forskel i de professionelle køkkener. Vi gør opmærksom på, at det kræver tilmelding at deltage i disse workshops. Der sælges kun et begrænset antal pladser.
I dette workshopområde står de to søstre fra Pure Dansk, Malene og Astrid Søgaard, klar til at lære dig alt om danske bælgfrugter. Kig forbi og få en indføring i deres fantastiske opskriftsunivers. Her kan du lære at lave marinerede linser, "nutella" på hestebønner og ærtehummus. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Du får en opskrift og din hjemmelavede smagsprøve med hjem.