På Design Scenen kan du overvære daglige indlæg og talks. Tag plads i de bløde puffer og få opdateret din viden inden for blandt andet genbrug, cirkulær økonomi og innovation.
Se foredragsprogrammet her
Hotelværelse 1 er det klassiske bud på et skandinavisk hotels dobbeltværelse. Her er stilen nordisk design, krydret med badehotellets stemning og krydret med lækre tekstiler.Sengen er bred og god, der er bud på lounge, belysning og det lille lette bord til arbejde. Komforten er i højsæde.
Hotelværelse 2 er ikke som sådan et hotelværelse. Det er vores bud på hvordan man nu og i fremtiden kommer til at benytte hoteller til andet og mere end overnatning.Her er mødefaciliteter, stedet hvor man kan droppe ind og booke et lille arbejdsbord på timebasis, projektområde hvor flere kan arbejde sammen og et nyt fællesskab i arbejdsregi. En måde at booke ”hotelværelse” på timebasis – vores syn på HUB flyttet ud af huset og ind på hotellet.