Siden 1874 har Oluf Brønnum & Co A/S specialiseret sig i køkkenudstyr. I dag er virksomheden en af Danmarks største og mest erfarne leverandører til hoteller, restauranter, barer, private- og offentlige kantiner og er fuldservice storkøkkenleverandør, som håndterer alt fra indretning til anretning.
Fra vores base i Herlev, hvor vi også har 750 m2 stort showroom, beskæftiger vi mere end 160 medarbejdere, som står på spring for at servicere vores kunder i hele landet. Og med mere end 30.000 varenumre i sortiment dækker vi et bredt udvalg inden for porcelæn, glas, bestik, køkken- og serveringsartikler samt køkkenmaskiner.
Med et unikt kendskab til branchens mest anvendte køkkenmaskiner – det gælder alt inden for køl og frys, opvaskemaskiner og koge-, bage- og stegeudstyr m.m., rådgiver vi vores kunder om den optimale løsning, som passer præcis til deres specifikke behov.
Høj servicegrad og levering til tiden
Logistik er bindeleddet i vores forretning, og det tætte samarbejde mellem projekt-, salg- og serviceafdelingen sikrer en høj servicegrad med fokus på levering til rette tid, rette sted og i den rette kvalitet.
I vores projektafdeling beskæftiger vi over 30 branchespecialister, der har ansvaret for storkøkkenindretning, projektering, rådgivning, kapacitetsanalyse og økonomiberegninger.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Foodexpo.