Artikler

Ardo NV, Denmark har indgået samarbejdet med FødevareBanken

arrow_backTil oversigten

27. august 2024 | Ardo NV Denmark

Ardo har forpligtet sig til dagligt at arbejde målrettet med FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er en integreret del af deres DNA og hele deres bæredygtighedsprogram. Ardo fokuserer blandt andet på verdensmål nr. 2: Stop sult. I denne forbindelse er der opstået et nyt spændende bæredygtigt samarbejde mellem Ardo og FødevareBanken - fra madspild til måltid.

"Vi er glade for at kunne dele, at vi har indgået et nyt samarbejde med FødevareBanken! Vi donerer vores friskfrosne overskudsmad til FødevareBanken. Hos FødevareBanken pakker ca. 200 frivillige overskudsmad ned og distribuerer det til organisationer, som arbejder med udsatte børn, unge og voksne, væresteder og krisecentre," udtaler Karsten Iversen, Sales Manager Foodservice Nordics.

Han fortsætter: "Vi er ret stolte af som professionel fødevareproducent at kunne bidrage til en verden uden madspild og madfattigdom, både lokalt her i Danmark og udenfor. Ardo foretager donationer til fødevarebanker rundt omkring i hele Europa. Vores indsats slutter ikke her; vores rejse fortsætter, hvor vi hver dag arbejder for en mere bæredygtig fremtid."

"I den syvende udgave af vores Corporate Sustainability Report kan du læse mere om vores rejse, som allerede begyndte tilbage i 2010. Med rapporten ønsker vi at give alle indsigt i vores præstationer, strategi og materielle aspekter vedrørende bæredygtighed (link i vores profil)," afslutter Karsten Iversen.

Har du brug for yderligere information om vores samarbejde med FødevareBanken eller om vores Corporate Sustainability Report, så kontakt venligst Karsten Iversen på karsten.iversen@ardo.com eller på telefon 29 22 81 10.

*FødevareBanken arbejder struktureret og fødevaresikkert med at fordele overskudsmad til mennesker i svære livssituationer, og har bl.a. fokus på verdensmål 12 og 17. I 2023 blev 1.370 tons overskudsmad omdannet til mere end 3,4 millioner måltider - i stedet for at blive smidt ud. FødevareBanken har afdelinger i Kolding, Århus og Brøndby, og herfra leverer ca. 200 frivillige hver uge god overskudsmad til sociale organisationer over det meste af landet. Læs mere om FødevareBanken på www.foedevareBanken.dk

Ardo NV Ardo er en internationalt ekspanderende familievirksomhed med ekspertise inden for friskfrosne grøntsager, krydderurter, bær og frugt. Vi producerer friskfrosne grøntsager, der dyrkes med maksimal respekt for naturen og miljøet. Vi er fast besluttede på at spille vores rolle i at sætte vores globale fødevaresystemer på en bæredygtig vej. Vi ser det som vores formål at imødekomme den stigende efterspørgsel efter næringsrigtig, plantebaseret mad, samtidig med at vi bevarer naturens gaver til kommende generationer.

Artikel er skrevet af:

Ardo NV Denmark

Dine kunder forventer og fortjener det bedste, når det drejer sig om udvalg samt råvarer af høj kvalitet og smag. Derfor er det vigtigt at have en professionel og pålidelig leverandør som samarbejdspartner.

Som markedsleder inden for frosne grøntsager, frugt og bær samt krydderurter i Danmark, er Ardo og Frigodan frontløber og garant for et komplet sortiment samt inspirerende nyheder til dit køkken.

God smag og sund fornuft
Vi har gjort alt det grove, så du kan koncentrere dig om alt det sjove i dit køkken.

Vi har skyllet, skåret, snittet råvarerne og pakket dem i populære blandinger

Se profil
keyboard_arrow_up