Artikler

Spis dansk frugt i sæson

arrow_backTil oversigten

20. december 2023 | AB Catering | BC Catering | inco

Hos AB Catering, BC Catering og inco støtter vi op om den danske frugtproduktion og de lokale danske frugtavlere, hvorfor vi ønsker at sætte fokus på sæsonens frugt. Vi mener nemlig, det er vigtigt at bakke op om den fortsatte produktion af lokale råvarer, hvor kvalitet og smag er i top, og hvor der er kort vej fra jord til bord.

DANSK FRUGT I SÆSON – ET GODT VALG
I samarbejde med Vores Jord sætter vi ekstra fokus på sæsonens danske frugt. Hvorfor købe udenlandske æbler om efteråret og vinteren, når vi har nogle af verdens bedste æbler i vores egen køkkenhave? Vi ønsker, at de professionelle køkkener tilvælger dansk frugt, der er i sæson for fortsat at bakke op om lokale råvarer og ikke mindst den danske køkkenhave.

Æbler fra den danske køkkenhave kan bl.a. bruges til alverdens retter alt fra salater og simreretter til det søde køkken. Den danske frugt har en helt særlig unik balance imellem syre og sødme.

ÆBLESÆSONENS TRE FASER
Den danske æblesæson inddeles henholdsvis efter sommeræbler, efterårsæbler og vinteræbler. De fleste æbler høstes fra midten af august og ca. tre måneder frem – herefter afhænger sæsonen for de enkelte sorter af, hvor godt æblet holder sig, og hvor stort udbyttet har været. Sæsonen for den enkelte sort kan derfor afvige fra år til år.

PORTRÆT: HELLAS FRUGTPLANTAGE – PASSION FOR DANSK ØKOLOGI
Hos AB Catering, BC Catering og inco samarbejder vi med en lang række passionerede leverandører og heriblandt Hellas Frugtplantage, som er Danmarks ældste, økologiske frugtplantage. Den blev grundlagt af Bent Straarup i starten af 1960’erne ud fra en – på det tidspunkt – innovativ vision om at drive en dansk frugtplantage helt uden brug af sprøjtemidler. I 1984 overtog Dorte og Bjarne Straarup driften, og sammen videreførte de den økologiske drift.

I VEJRGUDERNES MAGT
Ligesom med andre frugtavlere er høsten hos Hellas Frugtplantage særligt afhængig af vejret: Et lunt og mildt forår med flittige honningbier resulterer i en god høst, men sen nattefrost kan på den anden side være fatal for resultatet, idet blomsterne falder af træerne. Man har som frugtavler ingen nødplan i det tilfælde, så det er altid vejrforholdene i foråret, der er afgørende for høsten i efteråret. Heldigvis ligger Hellas Frugtplantage godt placeret:

- Vores placering ned mod Roskilde Fjord er med til at sikre et lunere klima i plantagen. Samtidig har vi plantet om, så plantagen i dag udelukkende består af robuste æbletræssorter, som trives i det danske klima. Vores æbler har desuden en fantastisk syre-/sødmebalance, hvilket skyldes de varme dage og de kolde nætter i efteråret. Denne vekselvirkning gør vores danske økologiske æbler til noget særligt.
Dorte Straarup, Indehaver, Hellas Frugtplantage

Flere artikler fra AB Catering | BC Catering | inco

Artikel er skrevet af:

AB Catering | BC Catering | inco

AB Catering, BC Catering og inco er nogle af landets største og førende foodservice-grossister med afdelinger fordelt over hele landet. Dermed er vi tæt på vores kunder og har også et godt indblik i nogle af de regionale områders udfordringer, vaner og styrker. Vi henvender os til alle former for professionelle køkkener – lige fra den mindste pølsevogn til nogle af landets største kantiner, hoteller og restauranter. Med Danmarks største grundsortiment inden for fødevarer på ca. 70.000 varer – og et uovertruffen højt serviceniveau, ønsker vi at bidrage til, at dit køkken eller spisested kan væk

Se profil
keyboard_arrow_up