Nedenfor kan du læse udstillernes egne pressemeddelelser i forbindelse med deres deltagelse på Foodexpo 2022:
Udstiller: Scan-Drink, Tårngade 9, 7600 Struer
Scan-drink stå bag spiritusanlægget DC-807, som uden menneskelig indblanding fører opsyn med den mængde spiritus, der bliver hældt i drinksene bag baren. Kunderne får det, de har betalt for, og du undgår som restaurationsejer mærkbart svind i form af gratis drinks eller betalinger, der ikke bliver slået ind på kasseapparatet.
Færre personaleomkostninger med DC-807
Som restaurationsejer er der flere gode grunde til at investere i DC-807. Spiritusanlægget kan i det store hele være med til at øge indtjeningen, når arbejdsgangen bag baren effektiviseres. Selv om bølgerne går højt på diskoteket, og baren er lagt under tryk, klarer DC-807 en stor del af bartendernes håndarbejde.
Restauranten kan holde personaleomkostningerne nede, og det er ikke nødvendigvis påkrævet at have flere hænder bag baren, selv om der er mange kunder i vælten. For det andet minimeres risikoen for svind og tyveri markant, når ophældningen overlades til teknologien.
Helt lavpraktisk forsynes flaskerne med en skænkeprop, så udskænkningen monitoreres nøjagtigt via spiritusanlægget. Det er ikke muligt at fjerne skænkeproppen, så det vil til hver en tid blive registreret, hvis og når der hældes spiritus fra flasken. Når baren lukker, kan restaurationsejeren ved hjælp af DC-807 hurtigt og nemt danne sig et overblik over salget på den pågældende aften.
DC-807 kommer bartenderne i møde
Tre forskellige mængder er forprogrammeret til spiritusanlægget DC-807, så arbejdet bliver en hel del nemmere for de bartendere, der bestyrer baren. Dine medarbejdere skal ikke længere bruge en masse energi på at afmåle det ene og det andet, før drinken står klar til at blive serveret for gæsten. Det klarer spiritusanlægget, og så er de i stedet sat fri til at betjene kunderne med et smil.
”DC-807 gør mange ting meget nemmere for bartenderne. Presset er taget af deres skuldre, og de kan fokusere al deres energi på at give kunderne en rigtig god oplevelse. Vores spiritusanlæg kan meget, men menneskelig kontakt er ikke en af dets største forcer. Derfor er bartenderen stadig en ufravigelig del af natklubben eller restauranten i det øjemed, der hedder god kundeservice”, siger administrerende direktør hos MicroTec Allan Lund Sørensen.
Kundepleje er alfa og omega
Spiritusanlægget DC-807 er et hjælpemiddel, der skal komme restaurationsejerne til gode i flere forskellige henseender. Det gælder både i forhold til de interne økonomiske gevinster ved tilføjelsen af en sådan foranstaltning, men det berører i høj grad også den kundepleje, som er en afsindig vigtig del af hele branchen. Hurtigere betjening og opskrifter, der bliver fulgt til punkt og prikke, så man får præcis, hvad man er stillet i udsigt og har betalt for, er noget, enhver kunde vil sætte pris på.
”Vi har naturligvis restauranterne og barernes ve og vel for øje, når vi designer et produkt som dette, men vi kærer os så sandelig også om kunderne. Vi beskæftiger os jo med en branche, hvor de to aktører er ret så afhængige af hinanden ”, lyder det fra Allan Lund Sørensen.
Scan-drinks DC-807 er allerede en integreret del af udskænkningen hos barer og natklubber i forskellig størrelsesorden.
Scan-Drink
Tårngade 9
7600 Struer
86932300
DC-807 giver restaurationsbranchen fuld valuta for pengene
/Default.aspx?ID=6132&PubId=6107