Klassisk filterkaffe Brasilien Cerrado Mineiro

arrow_backTil oversigten

Holy Bean ApS

Vores kaffe fra Brasilien er klassisk og mellemristet. Denne kaffe er dyrket i 1000-1200 moh, og forarbejdningsmetoden er natural. Denne forarbejdning giver krop og ekstra sødmefyldt karakter til kaffen.

Kaffen kommer fra et af de største kaffeområder i Brasilien, nemlig Cerrado Mineiro. En stor region, som ligger i staten Minais Gerais i den sydøstlige del af Brasilien. Her er der 210.000 hektarer med kaffefarme og hvert år produceres der i alt 5 mio. kaffesække. Faktisk er denne region den første i Brasilien til at modtage den beskyttede oprindelsesbetegnelse. Det svarer til, at champagne kun må kaldes for champagne, hvis det kommer fra området Champagne i Frankrig.

Denne kaffe fra Brasilien er ristet lidt mørkere end vi sædvanligvis gør med vores speciality kaffer. Det er for at give denne kaffe lidt mere krop og en mere klassisk kaffeoplevelse.

Og så bruger vi ved Holy Bean naturligvis kun de rene råvarer.

Flere produkter fra Holy Bean ApS

Produktet er tilføjet af:

Holy Bean ApS

Holy Bean er et fynsk mikroristeri med fokus på den gode kaffeoplevelse fra bønne til bord. Vi er et lille passioneret team, som vægter kvalitet, godt håndværk og ansvarlighed højt. Vi har fokus på at frembringe kaffens unikke karakteristika hele vejen fra farmeren til den perfekte kop kaffe. Vi tror på specialty kaffer, vi tror på de lyse rist og så tror vi på, at en høj sporbarhed er med til at sikre en mere ansvarlig tilgang til biodiversitet, miljø og socialt ansvar.

Se profil
keyboard_arrow_up