Sidst opdateret: 25.01 2022
Før vi ved af det, vil der være flere uforløste nytårsforsæt end der er tomme dåser på Roskilde Festival. Hos FoodOp vil vi gerne foreslå et nytårsforsæt, som I nemt kan komme i mål med i jeres virksomhed: Reducer klimabelastningen fra jeres kantiner og inspirer medarbejdere og samarbejdspartnere ved at dele resultaterne i jeres CSR-rapport for 2022.
Hvorfor er det vigtigt
Madspild estimeres at stå for 8-10% af den globale udledning af drivhusgasser, idet 1/3 af alt spiselig mad går til spilde. Alene i Danmark estimerer miljøstyrelsen et samlet årligt madspild på 814.000 tons og derfor er verdensmål 12.3, som tilstræber at halvere madspild i senest 2030, lige så aktuelt nationalt som globalt.
Det er svært at vide hvad kantinegæsterne vil have og hvor meget mad, der skal laves
I Danmark spiser over 1 mio. mennesker i en kantine til daglig, mens knap 2 mio. danskere har adgang til en kantine på deres arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller der hvor de bor. Her viser vores data, at op til 50% af det samlede vareindkøb bliver spildt. 40-50% af spildet opstår i serveringen og 20-30% kommer fra gæsternes tallerken, hvilket indikerer at det er svært at vide hvad kantinegæsterne vil have og hvor meget mad, der skal laves.
Klimaaftrykket fra kantinen er attraktivt at indarbejde i CSR rapporten
Kantinen er et synligt samlingspunkt for alle medarbejdere, hvor man kan fremme trivsel, produktivitet og sundhed
For mange medarbejdere er kantinen et vigtigt medarbejdergode, som også er et af de primære samlingspunkter på tværs af afdelinger. Selvom miljøaftrykket i kantinen formentlig ikke er det område, hvor I alene kan gøre den største forskel, så er synlige bæredygtighedsinitiativer i kantinen en god måde at involvere alle medarbejdere og få dem engageret i virksomhedens samlede bæredygtighedsrejse.
Bæredygtighed i kantinen går hånd i hånd med bedre mad og sundere medarbejdere
Med FoodOp går bæredygtighed i kantinen hånd i hånd med bedre mad, idet kokken får nøjagtige data på kantinegæsternes smagspræferencer. Alle retter stilles oven på IoT vægte, der ligner bordskånere, men som måler alt aktivitet per ret inkl. antal portioner, portionsstørrelser, spild per ret, mv. Alle organiske skraldespande i køkkenet og ude i kantinen er ligeledes udstyret med IoT vægte, der måler alt, der bliver smidt ud.
Med disse indsigter kan kokken bedre styre, hvor meget mad der skal laves og præcis hvad kantinegæsterne godt kan lide. Sidstnævnte er især vigtigt, når mere bæredygtige retter skal afprøves, da det er nyt for både køkkenet og medarbejderne.
Det kan være enormt svært at komme problematikken til livs, når man ikke er klar over omfanget. Således kunne Gladsaxe Kommune bl.a. rapportere en 40% madspilds-reduktion fra en af deres kantiner på kun tre måneder. Dette svarede til en besparelse på 6.000 kr. om måneden i indkøb af råvarer. Gladsaxe Kommune er ikke et enkeltstående tilfælde. Fælles for alle vores kunder er, at de deler velviljen til forandring og vi giver indsigt i deres eget forbrug og en digital platform, der gør det nemt at korrigere spild og lave bedre mad for miljøet og de spisende gæster. FoodOp er en plug-and-play løsning, hvor tydelige forbedringer allerede kan ses tidligt i processen.
Det gør en stor forskel, når man som virksomhed stiller krav til sine leverandører af kantinen såvel som leverandører til den primære drift
I nyere tid vinder den tredobbelte bundlinje frem, særligt fordi medarbejdere såvel som kunder begynder at stille krav til virksomhedernes miljømæssige og sociale ansvar. Novo Nordisk direktør Lars Fruergaard Jørgensen mindede os bl.a. om dette ved årets erhvervsmøde i 2021, hvor han nævnte utallige eksempler på, hvor svært det er at blive leverandør til Novo Nordisk uden at leve op til sociale og miljømæssige værdier. Et eksempel var, hvordan en lang række lande havde fået vindmølleparker fordi Novo Nordisk stillede krav om bæredygtig energi til deres fabrikker.
På samme måde kan det at efterspørge tal på klimaaftrykket i kantinen være med til at gøre hele fødevaresystemet mere bæredygtigt. Vores erfaring er nemlig, at måling og bevidsthed omkring bæredygtighed flytter bjerge. Kom med på rejsen allerede fra januar og lad os indfri jeres nytårsforsæt sammen.