Publiceret december 2024.
Danskernes måltidsvaner har ændret sig markant de seneste år. Brugen af mobiltelefoner under middagen er tredoblet siden 2017, og flere samboende vælger at spise hver for sig, hvilket udfordrer de traditionelle rammer for fællesskabet omkring måltidet. Samtidig er der flere, der snacker måltider i løbet af dagen og dermed bryder med det ellers så faste spisemønster.
Den danske madkultur er under forandring, og måltiderne – især aftensmaden – har svært ved at bevare sin rolle som samlingspunkt i hjemmet.
Aftensmåltidet har ellers i mange år været det mest centrale måltid i de danske hjem. Tidligere var det normen at spise sammen som familie hver aften, men i dag er det ikke længere altid muligt for alle familiemedlemmer at være til stede på samme tid. Livsstil og arbejdsforhold, der kræver fleksibilitet, betyder, at flere vælger at spise på forskellige tidspunkter og ofte i mere afslappede rammer som i sofaen foran tv’et.
Teknologi og tidspres påvirker måltiderne
En af de store faktorer, der påvirker måltidets rolle i dagens samfund, er teknologiens indtog i vores liv. Mobiltelefoner, tablets og tv har fået en mere fremtrædende plads ved måltiderne, og hver ottende dansker tager deres mobiltelefon frem under aftensmåltidet, hvilket er en tredobling siden 2017. Dette betyder, at samtalerne omkring bordet er blevet mindre koncentrerede, og fællesskabet omkring måltidet er derfor blevet fragmenteret.
Udover teknologien er tidsmangel en anden væsentlig faktor. Det moderne liv er præget af et hektisk tempo, og mange vælger at gøre aftensmåltidet lettere ved at bestille takeaway eller spise på farten. Alternativet er en rugbrødsmad – hvilket ifølge Madkulturen er det mest udbredte aftensmåltid anno 2024.
Måltider som et fælles ritual
På trods af denne udvikling er det vigtigt at bevare fællesskabet omkring måltiderne. Undersøgelser viser, at de familier, der stadig formår at samles omkring et fælles måltid, har bedre kommunikation og stærkere relationer. Måltiderne giver mulighed for at skabe nærvær – især i en tid, hvor mange oplever ensomhed eller følelsen af at være adskilt på grund af travle hverdage.
Fælles måltider er også afgørende for sundheden. Det er et tidspunkt, hvor man kan sikre sig, at alle får den rette næring og kan få hjælp til at etablere sunde spisevaner – særligt for børn. Når vi spiser sammen, kan vi dele madoplevelser, smage nye retter og forstå madens betydning i et større socialt og kulturelt perspektiv.
Nye måltidsvaner vinder frem
Selvom måltidets rolle som samlingspunkt er under pres, betyder det ikke, at det er noget, der forsvinder helt. Flere familier og fællesskaber forsøger at finde alternative måder at samles på, og det kan være med til at styrke båndene i samfundet. Initiativer som fællesspisning, hvor folk mødes for at dele et måltid, vinder fortsat frem, og også arbejdspladser og skoler arbejder på at fremme sociale måltider.
Der er et behov for at værdsætte måltidet som en ramme for samvær og nærvær. I en tid med digitalisering og konstant tilgængelighed skal vi måske genopdage glæden ved at være til stede sammen – uden skærme og distraktioner.
Fremtidens måltid skal være et sted, hvor vi mødes for at dele et øjeblik og styrke vores relationer. Det er derfor vigtigt, at vi bliver bedre til at skabe tid til måltider, også i en travl hverdag, og at vi ikke glemmer måltidets rolle som socialt og kulturelt bindeled.
Kilde: Madkulturen
pej gruppen
Trendinstituttet pej gruppen er en pålidelig kilde til viden om fremtid, tidsånd, trends, design og forbrug. Med næsten 50 års erfaring tilbyder de ekspertise, der hjælper professionelle aktører med at skabe succes gennem omfattende viden og stærke værktøjer. Deres trendmaterialer, konsulentarbejde, konferencer og rådgivning giver indsigt til velinformerede beslutninger. Uanset om man søger nye trends eller strategisk vejledning er pej gruppen en værdifuld sparringspartner.
