Publiceret september, 2024.
I Danmark er det de købestærke forbrugere, der driver tilbudsræset ved aktivt at søge tilbud online, i aviser eller i butikken – og tendensen ser ud til at fortsætte.
At danskerne er prisbevidste forbrugere, er en tendens, der har dybe rødder i den danske kultur og historie. I et lille land som Danmark, der altid har været meget afhængig af både import og eksport, er det ikke blot et spørgsmål om økonomi. Det er også et udtryk for en stærk samhandels- og kræmmerkultur, hvor handel og forhandling er en del af den danske identitet.
Forbrugerne værdsætter kvalitet i produkter og tjenester, men de ønsker også at få mest muligt for deres penge, og dette er en balancegang, der er blevet en integreret del af den danske forbrugskultur.
I forhold til dagligvarer skal dette yderligere ses i lyset af, at danskerne bruger en langt mindre del af deres disponible indkomst på mad og drikke end alle andre nationer – og at den ikke har ændret sig trods stigende fødevarepriser. Altså bruges der de samme penge på driften af husholdningen, men der spares alle mulige steder.
Dagligvarer er for mange ikke en prioritet, og derfor bliver prisen endnu mere presset nedad. Selvom kvalitet værdsættes, søger forbrugerne at få mest muligt for pengene. Teknologien har forstærket denne prisjagt, da apps og websites som Pricerunner og eTilbudsavis gør det nemt at finde de bedste tilbud.
Ifølge Susanne Juhl, som tidligere har været ansvarlig for digital udvikling hos minetilbud.dk, er tilbudskulturen dybt forankret i vores samfund, og det vil altid være en del af vores handelsvaner. Både i krisetider og væksttider.
Susanne Juhl fremhæver, at interessen for tilbudsaviser, både fysisk og digitalt, er stigende. Samtidig vurderer hun, at fremtiden vil byde på flere formater og nye digitale løsninger inden for:
- Onlineoverblik relateret til forbrug / forbrugere (Der etableres mange nye onlinebutikker hver eneste år).
- Tilbudsperioder og lovgivning relateret til tilbud er under forandring (Der har aldrig været større behov for overblik).
- Klassiske effektfulde medier kombineres med nye digitale muligheder (Kombinationen skaber den største effekt).
- Nye digitale volumen-tilbudsformater bliver udviklet (Der skal volumen til at drive trafik til de fysiske butikker).
- Nye digitale forbrugerservicer relateret til valg af indkøbssted (Pris og beliggenhed vil altid være vigtig – men der kommer nye og flere krav fra nye generationer).
Det ser ikke ud til, at prisjagt er en trend, der vil forsvinde i den nærmeste fremtid. Tværtimod vil den teknologiske udvikling formentlig gøre det endnu lettere for forbrugerne at finde gode tilbud og endda tilbud, der er tilpasset personlige ønsker og behov.
Faktaboks
- Rekordhøj andel af varer på tilbud: Andelen af dagligvarer, der sælges på tilbud, er vokset med knap 19 % siden 2021 og har nået sit højeste niveau nogensinde (Dagligvarehandlen).
- Inflationens effekt: Stigningen i tilbudssalg skyldes primært de seneste års høje inflation, hvor forbrugerne har ændret indkøbsvaner for at kompensere for stigende priser (Via Ritzau).
- Digital tilbudsjagt: Danskerne foretog 20,8 millioner søgninger på eTilbudsavis i første halvår af 2023 – en stigning på 77 % sammenlignet med samme periode i 2021 (Dagligvarehandlen og Via Ritzau).
- Populære varer: Æg er det mest søgte produkt på eTilbudsavis med over en halv million søgninger, efterfulgt af smør og skyr (Via Ritzau).
- Skiftende forbrugsmønstre: Forbrugerne vælger billigere basisvarer, men sparer op til at købe luksusvarer som dyr chokolade eller delikatesser (Dagligvarehandlen).
pej gruppen
Trendinstituttet pej gruppen er en pålidelig kilde til viden om fremtid, tidsånd, trends, design og forbrug. Med næsten 50 års erfaring tilbyder de ekspertise, der hjælper professionelle aktører med at skabe succes gennem omfattende viden og stærke værktøjer. Deres trendmaterialer, konsulentarbejde, konferencer og rådgivning giver indsigt til velinformerede beslutninger. Uanset om man søger nye trends eller strategisk vejledning er pej gruppen en værdifuld sparringspartner.