på Foodexpo
Nordjysk Køleteknik Aps
Stand
M 9676
Nordjysk køleteknik har rødder langt tilbage.
Grundlægger af virksomheden, Svend Erik, var ansat ved Sabroe hvor han servicerede mejerierne i Vendsyssel. Han blev, af Sabroe, foreslået at starte op selvstændigt, og startede derfor Nordjysk køleservice. Til at begynde med, havde Nordjysk Køleservice lokaler hjemme i Svend Eriks garage, i privaten på Forbindelsesvej i Nørresundby. Herfra fortsatte han med at servicere mejerier og begyndte også at servicere softicemaskiner.
I 1988 overtog Kurt Nielsen (kaldet Køle-Kurt) Nordjysk Køleservice, efter han gennem nogle år, havde hjulpet sin svigerfar, Svend Erik. Kurt var selv uddannet Karetmager, som en af de sidste i Danmark.
I 2001 overtog Nordjysk køleservice forhandlingen af de italienske Carpigiani softicemaskiner, i Danmark, hvorfor garagen på Forbindelsesvej blev for lille, så det blev flyttet til Langholt, mens helt nye lokaler i Vodskov, blev bygget.
I 2017, efter en konkurs, blev lokalerne i Vodskov skiftet ud med ny adresse på Virkelyst i Nørresundby. Firmaet fik nyt navn; Nordjysk køleteknik, og i forbindelse med konkursen ophørte forhandlingen af de Italienske Carpigiani maskiner. Derfor blev et nyt samarbejde med Komet maskiner fra Kina afprøvet, men kvaliteten af maskinerne var ikke tilstrækkelig i forhold til den ønskede standart og derfor blev dette samarbejde hurtigt stoppet igen. I stedet blev der indgået et samarbejde med italienske Iceteam 1927, som også i dag er et stærkt samarbejde.
I november 2020 bliver Andreas Bugge ansat af ejer, Kurt Nielsen. Andreas har en baggrund som mekaniker og turistchauffør. Han skiftede spor og kom i intens oplæring som køletekniker hos Kurt.
I foråret 2021 overtog Andreas Bugge Nordjysk køleteknik, hvor han og Kurt videreførte virksomheden i fællesskab, indtil Kurt fik problemer med helbredet. Herefter kørte Andreas virksomheden videre alene.
I foråret 2023 flytter Andreas firmaet til Landbolyst ved Dronninglund, hvor også firmaet er i dag.
Nordjysk køleteknik består i dag af Ejer Andreas Bugge, to lærlinge og en senior-jobber.
Andreas kører virksomheden videre i samme ånd, som både Svend Erik og Kurt gjorde, og han formår med stor baggrundsviden fortsat at sælge, servicere og reparere Softicemaskiner og slush-ice maskiner, samt løse både store og små køleopgaver i hele landet.
Mød os på Foodexpo
Andreas Bugge
Ejer og montør
Mit navn er Andreas, og jeg ejer og driver Nordjysk Køleteknik. Jeg kører til dagligt som tekniker på både køleteknik og softicemaskiner. Jeg lægger stor stolthed i mit arbejde, og det er vigtigt for mig, at tingene er i orden. Sådan kan vi bedst lide at gøre det i Nordjylland.
KontaktVirksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Foodexpo.
