på Foodexpo

Peter Larsen Kaffe A/S

Stand

H 6066


Der sker noget, når vi mødes.

Når vand møder bønner og mennesker tager sig tid til at møde hinanden over en kop kaffe, så sker der noget. ​​Skuldrene kommer ned, og humøret kommer op. Nye ideer opstår, og problemer løses.

Generationer finder sammen om den gode smag. Nye venskaber spirer og båndet til gamle venner styrkes over en kop kaffe. ​​Kaffen smager bedre, når vi mødes om den. ​Og mødet bliver bedre, når kaffen er god.

Siden 1902 har danskerne nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe. I dag er vi en moderne kaffevirksomhed, som siden 2002 har været en del af Löfbergs Group i Sverige.

I Viborg har vi eget Mikroristeri, hvor vores professionelle og passionerede ristemester sikrer, at bønnerne ristes til perfektion, til vores sortiment i VIBORG MIKRORISTERI.

Vores ambitioner om hele tiden at drive ESG agendaen i kaffebranchen har senest ført til skabelsen af vores initiativ IMPACTKAFFE®. Sammen med virksomheden GrowGrounds omdannes kaffeproduktion fra monokultur til skovlandbrug. Omlægningen skaber positive forandringer for klima, biodiversitet og kaffefarmeren.

Du møder i dag Peter Larsen Kaffe på supermarkedernes velassorterede hylder, i specialhandlen og på landets arbejdspladser, hvor vi udbyder konceptløsninger med kaffemaskiner og et nøje sammensat sortiment af kaffe.

Mød os på Foodexpo

Thomas Munk

Coffee & Partnership Specialist

Jeg har arbejdet hos Peter Larsen Kaffe i 11 år og brænder for høj kvalitet, ærlighed og den bedste kaffeoplevelse. Jeg arbejder i hele Danmark og de nordiske lande med kunder, der vil mere end bare kaffe – fra partnerskaber til undervisning, innovation og iscenesættelse af kaffe. Jeg elsker at kommunikere kaffe, brygge en perfekt kop og hjælpe kunder med at forstå kaffen og skabe en rentabel forretning uden at gå på kompromis med kvaliteten. Min yndlingskop kaffe er en espresso eller pour-over – enkel, ærlig og fuld af smag.

Kontakt

Thomas Munk

Vibeke Gjerlund

Key Account Manager

Jeg har været en del af Peter Larsen Kaffe i mere end 19 år og har gennem tiden haft flere forskellige funktioner – altid med afsæt i vores OOH-/foodservice-afdeling. Det har givet mig et solidt kendskab til både markedet, processerne og kundernes behov. Jeg arbejder primært med indkøbere – både i private virksomheder og inden for det offentlige – og dækker hele Danmark med base på Fyn. Jeg kalder mig selv lidt af en “udbudsnørd”. Gennem årene har jeg haft et stort antal både private og offentlige udbudsmaterialer på mit skrivebord. Min styrke ligger i at analysere behovene og matche dem med det helt rigtige tilbud. For mig er succesen, når det hele går op i en højere enhed og munder ud i en aftale, som alle parter er tilfredse med – både fagligt og kommercielt. Min yndlingskop kaffe for tiden er en Americano brygget på en af vores mikroristede varianter – enkel, ren i smagen og med masser af karakter.

Kontakt

Vibeke Gjerlund

Michael Larsen

Key Account Manager

Jeg har været en del af Peter Larsen Kaffe i knap 9 år. Mit primære fokus er samhandel med vores store grossister, og derudover har jeg fornøjelsen af at drive forretning med vores kunder på Island og Færøerne. Kunderne er samtidig spredt over hele Danmark, hvilket giver en alsidig og dynamisk hverdag. Jeg bestræber mig altid på at sætte mig grundigt ind i kundens behov. Med en klar overbevisning om, at vi kommer længst med en god og åben dialog, arbejder jeg meget løsningsorienteret. For mig handler det om at finde de rigtige løsninger, der skaber værdi for begge parter og understøtter et stærkt og langvarigt samarbejde. Min yndlingskop kaffe er brygget på V60 eller stempelkande med friskkværnede bønner. Lige nu er min klare favorit vores Colombia fra mikroristeriet i Viborg – en kaffe, der virkelig får nuancerne frem i koppen.

Kontakt

Michael Larsen

Maja Ek

Salgskonsulent

Jeg har været en del af Peter Larsen Kaffe i snart 8 år, og jeg arbejder primært med hoteller, konferencecentre og virksomheder i Jylland og på Fyn – med enkelte afstikkere til Sjælland. Min passion er den gode kop kaffe – altid tilpasset den enkelte kundes behov og hverdag. Jeg brænder for at skabe driftssikre løsninger, der fungerer i praksis, også når tempoet er højt og hverdagen er travl. For mig handler det ikke kun om kaffe, men om partnerskaber, hvor vi spiller hinanden gode og skaber værdi sammen. Min yndlingskop? Min morgenkaffe. En god, fyldig filterkaffe brygget på friskkværnede hele bønner – gerne med lav syre og en smule lun mælk. Simpelt, men helt rigtigt.

Kontakt

Maja Ek

Frank Madsen

Head of Operations

Jeg har været en del af Peter Larsen Kaffe i 18 år og har dermed opbygget et indgående kendskab til både branchen og vores løsninger. Jeg arbejder med en bred vifte af store og mindre kunder og partnere i hele Danmark. Med mange års erfaring i rygsækken kender jeg markedet og dets behov rigtig godt. Jeg gør mig umage for, at hver enkelt kunde får den bedst mulige kaffeoplevelse og den rigtige løsning til netop deres hverdag. For mig handler det om kvalitet – både i koppen og i relationen – og om at bidrage til gode, langvarige samarbejder. Jeg drikker mange forskellige typer kaffe i hverdagen, primært brygget på fuldautomatisk maskine eller som stempelbryg. Min absolutte yndlingskop er dog en stempelbrygget Guatemala Asobagri fra vores mikroristeri i Viborg – en kaffe med masser af karakter og dybde.

Kontakt

Frank Madsen

Kim Wagner

Salgskonsulent

Jeg har arbejdet hos Peter Larsen Kaffe i 7 år og jeg brænder for høj kvalitet, den bedste service, driftsikkerhed og markedets bedste maskinløsninger. Jeg sætter en ære i at være en ærlig sparringspartner og at du som kunde kan være tryg i lige netop din kaffeløsning. Mit speciale er samlede kaffeløsninger, hvor kaffe og maskine går op i en højere enhed – det sikrer den optimale kaffeoplevelse for caféer, hoteller, offentlige institutioner og virksomheder - mine kunder er på Sjælland. Min yndlingskop kaffe er en lysristet kaffe fra vores mikroristeri i Viborg med syre og behagelig eftersmag, serveret med Latteart-mælk i en stor porcelænskop - gerne brygget på en fuldautomatisk maskine, der sørger for en ensartet og lækker oplevelse.

Kontakt

Kim Wagner

Michael Charly Berg

Salgskonsulent

Jeg har været en del af Peter Larsen Kaffe i 2 år og arbejder med kunder i mange forskellige størrelser og brancher – lige fra caféen på hjørnet til den store lagerhal ude på vestkysten. Det brede spænd er netop det, jeg synes er spændende, fordi det giver mulighed for at omfavne mange forskellige behov og finde den helt rigtige løsning hver gang. Geografisk har jeg primært mit fokus i Midt- og Vestjylland. For mig er den gode relation fundamentet for et stærkt samarbejde. Jeg lægger vægt på, at kunden føler sig tryg, mødt i øjenhøjde og godt forstået. Når relationen er på plads, kan vi sammen skabe de bedste rammer – og det er dér, de solide og langvarige samarbejder opstår. Min yndlingskop kaffe? En friskbrygget stempelkande har en særlig plads hos mig. Men en god latte med et flot hjerte i, brygget på en kraftig espresso, er bestemt heller ikke at kimse af.

Kontakt

Michael Charly Berg

Helle Hedegaard

Koordinator

Jeg har været en del af Peter Larsen Kaffe i 4 år. I min koordinerende rolle arbejder jeg tæt sammen med mine kollegaer og deres kunder og træder til dér, hvor der er brug for et ekstra overblik eller en hjælpende hånd. Jeg er ikke tilknyttet et fast geografisk område, men arbejder fleksibelt for at være tilgængelig og skabe værdi dér, hvor behovet opstår. Jeg er særlig god til at lytte, skabe struktur og finde praktiske løsninger, så dagen bliver nemmere for mine kollegaer og vores kunder. Min yndlingskop kaffe? Det er uden tvivl, når en kollega byder på en kop fra en kande friskbrygget stempelkaffe – gerne nydt i godt selskab.

Kontakt

Helle Hedegaard

Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Foodexpo.