SMARTair TESA Hotel - Idrættens Hus Hotel & Konference
arrow_backTil oversigten20. februar 2026 | ASSA ABLOY Opening Solutions Denmark A/S
Idrættens Hus Hotel & Konference ligger i Brøndby, og har 65 værelser og 13 mødelokaler.
Idrættens Hus Hotel & Konference er en del af Danmarks Idrætsforbund og er træningssted for Danmarks medaljehåb til OL, VM og EM, da Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark, Parasport Danmark og 62 specialforbund er samlet her. Derved er Danmarks dygtigste atleter en del af huset.
Med 35.000 kvm fordelt på lokaler, restaurant, hotel og sportshaller, er der altid aktivitet om det er i form af konferencer, overnattende gæster, atleter eller ansatte fra huset på vej til frokost.
Idrættens Hus Hotel & Konference samarbejder også tæt med Brøndbyhallen og har nogle gange meget store messer og meget store events.
Anne Mette Kyhn, General Manager hos Idrættens Hus Hotel & Konference:
"Huset er lidt specielt, fordi vi ikke kun er et hotel- og konferencecenter, men fordi vi også er et multifunktionelt hus med en masse forbund og nogle atleter, der har deres daglige gang, og for hvem det, at hverdagen stort set er den samme, er meget vigtigt. Vi er et hus, hvor vi skal kunne være enorm fleksible, finde fleksible løsninger, som hjælper til en mere smidig drift, fordi det her hus er 35.000 kvm stort."
Vigtigt at finde en smidig løsning, så gæster selv kan låse sig ind
Der var flere faktorer, der spillede ind, da beslutningen om et nyt låsesystem skulle tages. Det drejede sig bl.a. om at:
gøre det nemt for gæster, hvor de selv kan tjekke ind uden for åbningstid -ved at få tilsendt en PIN-kode til deres mobil og selv låse sig ind på det værelse, de har fået tildelt.
lette hverdagen i receptionen for medarbejderne
finde et system, der kunne integreres/tale sammen med hotellets eksisterende PMS system (hotel property management system)
fremme den bæredygtige vinkel: hvor man bl.a. undgå plastikkort, papomslag m.m.
"Vi skulle have et system, der talte sammen med vores PMS-system, og et system der også kiggede lidt ind i fremtidige løsninger og muligheder. Og så ville vi også gerne kigge på løsninger, hvor vi undgik plastikkort, papomslag osv. " Siger Anne Mette Kyhn.
Mette Heckmann, receptionschef, Idrættens Hus Hotel & Konference siger:
"Vores reception er ikke bemandet 24/7. Den lukker om aften og tidligere i weekenderne. Her har det været vigtigt for os at finde en løsning, som har været smidig, specielt for vores gæster, som kommer uden for receptionens åbningstid og skal låse sig ind. Og samtidig også lette hverdagen i receptionen for vores medarbejdere."
Den bedste løsning - I trygge hænder fra start til slut
I sidste ende faldt valget på SMARTair TESA Hotel med Check-In PIN, da det var den bedste helheds løsning for Idrættens Hus Hotel & Konference. "Det hele kædet sammen, der var ASSA ABLOYs TESA SMARTair, den rigtige løsning for os. En løsning som hele tiden bliver opdateret online, og som gør det nemt for vores gæster, atleter og medarbejdere at bruge. Et system, hvor vi oplever en høj grad af service og fleksibilitet til vores hus. Så vi kan ikke sige andet end, at vi på alle måder har følt, at vi har været i trygge hænder fra start til slut" siger Anne Mette Kyhn
