Cases

Grambogård stude fra østergård

arrow_backTil oversigten

12. februar 2026 | Dagrofa Foodservice

Østergård ligger på kanten af Varde Ådal og Nationalpark Vadehavet med udsigt over frodige strandenge. Lige der hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt, og Vadehavet har sin nordligste spids. Området er specielt, fordi åen ikke er reguleret med diger og sluser. Det er det eneste sted i hele Vadehavet, hvor saltvandet presses op i ådalen og ind over engene, når stormen raser fra vest. Salte og lerpartikler aflejres til gavn for naturgræsserne, der vokser i området. Sommerafgræsning med kastrerede handyr, også kaldet stude, har siden 1400-tallet været praktiseret i engene, og sådan er det stadig den dag i dag. I engene slås der hø og græs til ensilage, som anvendes til vinterfoder til studene.

Niels Morten Østergård Nielsen er 4. generation på Østergård. Han driver den sammen med sin søn Christian, der er godt på vej til at blive 5. generation på stedet. Niels Morten bor på Østergård sammen med sin hustru Jytte, og Christian bor på nabogården Burgård sammen med sin kæreste Christina.

Studene er af racen Sortbroget dansk malkerace krydset med dansk blåkvæg. Denne racekombination giver dyr med et roligt temperament og godt kød. Om sommeren græsser studene engene omkring gårdene, og om vinteren går de i gode stalde i ly for vintervejrets luner. Om vinteren fodres de med græs fra engene samt majs og korn fra de højere beliggende marker omkring gårdene- kun tilsat vitaminer og mineraler. Kastreringen gør, at dyrene vokser langsommere, og dette, kombineret med den rette fodring, giver et produkt af høj kvalitet med en hel speciel fedtmarmorering. God dyrevelfærd har høj prioritet på Østergård. I dagligdagen har Niels Morten og Christian stor fokus på at dyrene har det godt. De kvitterer til gengæld med en fantastisk smagsoplevelse, når kødet efter nænsom tilberedning ender på tallerkenen.

Casen er skrevet af:

Dagrofa Foodservice

Dagrofa Foodservice er førende inden for foodservicesektoren i Danmark, betjener alt fra lokale caféer til Michelin-restauranter og er kendt for vores brede sortiment med over 35.000 unikke varenumre. Med en dyb indsigt i kundernes behov og tæt samarbejde med leverandører både nationalt og internationalt, tilbyder vi skræddersyede fødevareløsninger gennem vores unikke formatportefølje. Siden 2004 har vores dedikation gjort os til både en professionel fødevarepartner og en kvalitetsleverandør, hvor vores specialister leverer præcis det, du behøver, uanset om det er sæsonbetonet, lokalt eller ek

Se profil

Mød os på Foodexpo

Jørgen Møller

Fisk & Skaldyr

Dagrofa Foodservice

På messen

Jørgen Møller

Niels Beier

Grambogård / Kødgrossisten

Dagrofa Foodservice

På messen

Niels Beier

Rasmus Flintø Eienfeldt

HKI Ost

Dagrofa Foodservice

Rasmus Flintø Eienfeldt

Stefan Skov-Jespersen

Grøn Fokus

Dagrofa Foodservice

På messen

Stefan Skov-Jespersen

Gitte Riise

Primafrugt

Dagrofa Foodservice

På messen

Gitte Riise

Sine Strandby

Primafrugt

Dagrofa Foodservice

Sine Strandby

Peter Kirk Elbrønd

Cash & Carry

Dagrofa Foodservice

På messen

Peter Kirk Elbrønd

Pernille Hougaard

Marketingchef

Dagrofa Foodservice

På messen

Pernille Hougaard