Cases
Løsmarked med nyt bulksystem gør det nemt at købe løsvarer og genanvende emballage
arrow_backTil oversigten13. februar 2026 | Scanvaegt Systems A/S
Kvickly Rønne har åbnet et nyt løsmarked baseret på DIGI All-In-One Bulk System fra Scanvaegt Systems. Her kan kunderne købe tørvarer i løsvægt og selv fylde præcis den mængde, de har brug for – i genbrugsbøtter eller medbragt emballage.
Initiativet er en del af et EU-støttet projekt med fokus på at reducere emballageforbrug, affald og madspild.
Med 28 varebeholdere og en intuitiv DIGI SM-6000 vej-selv vægt er processen hurtig og enkel: Fyld, vej, print etiket – færdig.
Enkel proces giver hurtig og smidig betjening
Ved ankomst til tørmarkedet tager kunden en tom genbrugsplastbøtte med stregkode, som de køber af butikken. Kunden fylder herefter den ønskede mængde vare i bøtten og vejer den på en DIGI SM-6000 vej-selv vægt. På vægtens store touch-skærm vælger kunden den korrekte bøttestørrelse og vare, hvorefter vægten udskriver en etiket med vare, vægt og pris. Processen er intuitiv og gennemføres hurtigt.
Kunderne har også mulighed for at medbringe deres egen beholder hjemmefra. Den tomme beholder vejes først ind på SM-6000 vægten, som udskriver en lille etiket med et unikt nummer til påsætning. Herefter kan kunden fylde beholderen med den ønskede vare, veje den igen, printe og påsætte etiketten med vare, vægt og pris på den fyldte beholder.
Besparelse med linerless etiketter
SM6000-vægten anvender linerless etiketter, hvor etiketlængden automatisk tilpasses mængden af tekst. Det reducerer forbruget af etiketter og bidrager til lavere omkostninger og mindre spild.
Fordele ved løsningen:
✔ Mindre emballage og lavere omkostninger
✔ Individuelle mængder – mindre madspild
✔ Hurtig og intuitiv betjening
✔ Flere kunder kan betjene systemet samtidig
✔ Automatisk varegenkendelse
Ifølge varehuschef Brian Karlsen har kunderne taget godt imod konceptet: Det er nemt, fleksibelt og giver mulighed for at handle mere bæredygtigt.
Bulksystemet viser, hvordan teknologi kan understøtte både grøn omstilling og god kundeoplevelse.
Mød os på Foodexpo







