Champagne Louis Roederer

arrow_backTil oversigten

Østjysk Vinforsyning A/S

Champagne Louis Roederer er grundlagt i 1776 og er et af de sidste store og eksklusive champagnehuse, som stadig er familieejet - aktuelt under ledelse af Frédéric Rouzaud, som er 7. generation. Firmaet befinder sig i en meget privilegeret situation, da familien gennem alle årene løbende har udvidet deres markbesiddelser, så de nu ejer hele 250 ha. (420 parceller!) af de absolut bedste marker i Champagne - alle klassificeret som Grand Cru eller Premier Cru. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne - Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs.

Louis Roederer har i mange år gradvist søgt at tilrette deres produktion efter de mest bæredygtige principper - herunder økologisk/biodynamisk dyrkning. Man har også søgt at øge biodiversiteten ved bl.a. at plante hække og frugttræer i og omkring vinmarkerne samt etableret bistader. I forhold til de aktuelle klimaforandringer har huset iværksat et enestående bevaringsprogram, det eneste af sin slags i Frankrig, for bl.a. deres genetiske plantearv med henblik på at udvælge de mest modstandsdygtige vinstokke. Forsøg med nye (gamle) druesorter er også en del af programmet.

Champagne Louis Roederer har i mange år befundet sig på den absolutte top i Champagne, og ingen huse her nyder i dag vel større anseelse end netop Louis Roederer.

Oplev en række vine fra det prestigefulde Champagnehus på vores stand.

Flere produkter fra Østjysk Vinforsyning A/S

Produktet er tilføjet af:

Østjysk Vinforsyning A/S

Østjysk Vinforsyning arbejder målrettet med kvalitetsvine. Vi sætter overliggeren meget højt i vor konstante søgen efter vine, der udtrykker personlighed og typicitet, og som frembringes af vinmagere, der lægger så megen sjæl i deres kunst, at det for os andre er en oplevelse at nyde deres værk.

Sortimentet, der er et af de største i den danske vinbranche, indeholder vine fra alle betydende vinlande. Vi har gennem alle årene holdt en tæt kontakt til vore mange producenter og markedet i øvrigt.

I de senere år har Østjysk Vinforsyning satset stort på økologi og har i dag et af de absolut b

Se profil

Ansvar for indhold på denne side

Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.