Specialty kaffe fra Burundi Gasura
arrow_backTil oversigtenVores nøje udvalgte specialty kaffe kommer fra kooperativet Terimbere i regionen Kirundo i Burundi. Det er en frugtig og sødmefuld kaffe med smagsnoter af bær, grape og honning efterfulgt af en lang og blød eftersmag.
Kaffesorten er Arabica Red Bourbon, dyrkes 1665 moh. og forarbejdningsmetoden er vasket. Kaffebønnerne bringes ind til vaskestationen Gasura fra 400 forskellige små kaffebønder bosiddende forskellige steder i bjergene. De er organiseret af kooperativet Terimbere, som betyder “lets move forward”. Og det må vi sige, de gør. Med stor fokus på involvering af kvinder fra at drive kaffeplantagen til høst til udvikling af lokalsamfundet.
Vi har valgt denne kaffe, fordi den har en flot kopscore på 86+. Og så er det en kaffe, som er med til at tage ansvar og fremme kvinders levestandard i Burundi.
Psst… Hos Holy Bean bruger vi kun 100% naturlige råvarer !
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.













