Artikler
ThermIT byder ny kokkeformand velkommen
arrow_backTil oversigten5. februar 2024 | ThermIT ApS
ThermIT ser frem til gode hyggelige og faglige stunder på FoodExpo 24 med blandt andre Kokkeforeningen Danmarks nye formand Thomas Riis, som har afløst Anders Heegaard.
Thomas Riis er fra Hjørring, gik på Højene Skole, bor i Skagen og er kokke- og tjener faglærer hos Food TechCollege i Aalborg, som også har installeret ThermITs digitale trådløse temperaturovervågning.
Han er uddannet tjener, kok og sommelier og kendt i branchen blandt andet fra Restaurant Messen og Skallerup Seaside Resort samt Restaurant Pakhuset i Skagen.
Thomas Riis er sammen med den øvrige bestyrelse i arbejdstøjet lige nu ved OL for juniorkokkelandshold i Stuttgart med to skrappe kokke fra Restaurant Abstrakt i Hirtshals på holdet.
I bestyrelsen er der flere lokale ansigter. Uffe Nielsen, den tidligere mangeårige præsident, er nu kasserer, og Henrik Jordan Kristensen er sekretær og formand for KF Region Nordjylland.
- Bestyrelse vil fortsætte kursen og skabe en endnu bedre forening med respekt omkring og sikre os indflydelse der, hvor det giver mening. 2024 bliver et travlt år med juniorlandshold i kamp til OL, og i marts tid efter er der FoodExpo i Herning.
- Ved FoodExpo er der både Nordiske mesterskaber for junior og seniorer, Nordisk mesterskaber for tjenere samt konkurrencen Green Chef of The Year. Den vækker meget bevågenhed ude i verden, så hvem ved, hvad den udvikler sig til.
Efteråret 2024 byder igen på blandt andet konkurrencer på Mors, og internationalt skal der vælges ny verdenspræsident i oktober. Danmark, de andre nordiske lande, og vores tætte samarbejdspartnere i Europa har en tydelig stemme i hvilken retning, tingene skal gå, og det er altid spændende med sådanne valg.
- 2024 bliver også et år, hvor kokkeforeningen vil arbejde benhårdt på at få flere medlemmer og styrke vores økonomi. Spred allerede nu budskabet, om der kommer til at ske en masse i vores forening, klik ind på hjemmesiden Kokkeforeningen.dk og de sociale medier, og få dine gastronomkollegaer til at melde sig ind. det er jo ganske gratis, så flere vi er, jo mere kan vi, siger Thomas Riis.
Kokkeforeningen Danmarks bestyrelse 2024:
Præsident: Thomas Riis
Vicepræsident: Dennis Rafn
Kasserer: Uffe Nielsen
Hjemmesiden og SoMe: Jakob Krøll
Sekretær og formand for KF Region Nordjylland: Henrik Jordan Kristensen
Formand for KF Region Syddanmark og Region Midtjylland: Brian Therp
Bestyrelsesmedlem: Henrik Stoustrup
Bestyrelsesmedlem: Dennis Nielsen
Suppleant, ceremonimester og formand for KF Region Sjælland