Artikler
ThermIT klar med ny messestand
arrow_backTil oversigten14. marts 2024 | ThermIT ApS
ThermIT, som i Hjørring producerer digital temperaturovervågning til kunder i mange lande, er med stand F 5380 på plads til den 10. udgave af FoodExpo i Messecenter Herning.
Foodexpo24 finder sted fra søndag den 17. til tirsdag den 19. marts, og ThermIT er klar med en helt ny stand, som bemandes af blandt andre virksomhedens direktør og salgschef Ivan Lindgren Hansen.
– Vi stiller blandt andet op med et godt tilbud til branchen, og vi glæder os til et gensyn med mange gode samarbejdspartnere, siger Ivan Lindgren Hansen.
ThermITs stand er i Hal F, som også kaldes Butikstorvet, som er Foodexpos nye eventområde. Butikstorvet kombinerer autentisk markedsstemning med spændende udstillere, arbejdende torvebode samt relevante indlæg og debatter.