Årets Kok & Årets Tjener
For 31. gang afholdes Danmarksmesterskabet i Årets Kok, mens Årets Tjener afholdes for 17. gang.
Søndag d. 17. marts går 8 professionelle kokke i køkkenet på Foodexpo for at dyste om en af de mest prestigefulde titler i den gastronomiske verden: Årets Kok. Her får de selskab af 8 førende tjenertalenter, som dyster i en anden ærefuld konkurrence, nemlig Årets Tjener.
De 8 kokkefinalister har 6 timer og 30 minutter til at kreere tre-retters menuer i absolut særklasse. Retterne serveres til et panel af særligt indbudte gæster samt et stjernefyldt dommerpanel. Dommerne vurderer deltagernes retter ud fra en række forskellige kriterier, herunder præsentation og smag, og vinderen er den deltager, som samlet set har opnået flest point.
I Årets Tjener tilknyttes hver af de 8 tjenerfinalister til tilfældigt udvalgte kokke fra Årets Kok-konkurrencen. Tjenernes præstationer bedømmes ligeledes ud fra en række forskellige kriterier.
Konkurrencerne er gratis at overvære og arrangeres af brancheforeningen HORESTA i samarbejde med 3F.
Finalisterne er:
Årets Kok:
Bendix Sixhøj Laursen - Restaurant Mark
Bjarke Jeppesen - Restaurant Tree Top
Cille Bunk Pedersen - Bistro Boheme
Jesper Løbner - Restaurant Nögen
Mathias Christensen - Crowne Plaza Hotel
Michael Nørtoft - Geranium
Patrick Godborg - Radio
Sophia Rosa Antorini - Restaurant Domæne
Årets Tjener:
Amalie Druekær Rasmussen - Støvlet Katrines Hus
Andreas Kobs Laursen - Restaurant Tree Top
Dennis Blok - Molskroen
Emil Pandrup - Kong Hans Kælder
Henrik Lindegaard - Kokkedal Slot
Ketil Sauer - Sauer Wine
Kristine Slott Olsen - Restaurant Calma
Marc Thejl Hansen - Schackenborg Slotskro