Nørre Søby Engkvæg
arrow_backTil oversigtenDANSK KØDKVÆG I GASTRONOMISK SÆRKLASSE
Nørre Søby Engkvæg er dansk kødkvæg fra øverste hylde. Hver enkelt kvie er håndplukket efter strenge krav til bl.a. alder, vægt og fedme, så du får den samme, kompromisløst høje kvalitet. Hver gang.
DANSK KØDKVÆG UDVALGT FOR SMAG OG MØRHED
I Danmark har vi noget af verdens fineste kødkvæg. Størstedelen eksporteres, men Nørre Søby Engkvæg er med til at sikre, vi også herhjemme kan nyde smagen, mørheden og oplevelsen af dansk kød i verdensklasse. Kødet kommer fra kvier, der har gået på græs om sommeren, i løsdrift resten af året og er blevet fodret med råmælk, frisk stråfoder eller fuld- og grovfoder uden brug af antibiotiske vækstfremmere. Fedtmarmoreringen, farven og den præcise udskæring indikerer kvaliteten og den omhu, der er lagt i slagterhåndværket – og vidner om mørheden og den intense smag, der er i kødet.
STIL KRAV TIL KVALITETEN. DET GØR VI
Før vi sætter vores gode navn på, er der mange k riterier, der skal opfyldes. For det første vælger vi kun kvier på grund af deres højere fedmegrad og blødere fibre. En fedme mellem 3-4 ser vi som ideel: Nok til saftighed og smag, men uden unødig trim som ved for fede dyr. Dernæst skal de unge dyr have en vægt mellem 260-360 kg. Store nok til gode udskæringer, unge nok til at bevare den eftertragtede kødstruktur. Dyret skal have en høj muskeludvikling, hvilket sikrer høj kødprocent og -fylde samt et stærkt, ensartet udbytte af de værdifulde hovedudskæringer. Og endelig går vi efter den attraktive, røde kødfarve og lyse fedtfarve.
RESPEKT HELE VEJEN FRA MARK TIL MAVE
Nørre Søby Engkvæg er din garanti for, at dyret er behandlet etisk forsvarligt fra opvækst til det færdige produkt. Da kvierne er opvokset og bliver slagtet i Danmark, minimeres transporttiden. Det gavner ikke bare dyrevelfærden, men også kødets kvalitet. Vores erfarne slagtere leverer den præcision i opskæringen, du som fagmand værdsætter, og til slut kommer så modningen. Den foregår i vores overvågede modningsrum, hvor vi sikrer, at hvert enkelt stykke kød opnår den optimale smag og teks tur, så råvaren løftes til en gastronomisk oplevelse.
Produktet er medbragt på messen
Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen










