Artikler
Farmen i Tanzania
arrow_backTil oversigten13. marts 2026 | Mette Ravn Vanilje
Vores farm i Tanzania er på 14 hektar, hvoraf godt 10 hektar dyrkes med vanilje. I alt har vi lidt over 40.000 planter, som om få år vil producere 20-30 tons grønne vaniljestænger. De bliver til op mod 5 tons sorte spiseklare vaniljestænger.
Farmen ligger i det nordvestlige Tanzania, godt 100 kilometer syd for ækvator og tæt på Victoriasøen i byen Bukoba.
Området omkring Victoriasøen er helt særlig for vaniljedyrkning, og man har hele to årlige blomstringer og derfor også høster to gange om året.
Klimaet i Bukoba er meget behageligt med temperaturer på 25-30 grader om dagen og 18-20 grader om natten det meste af året. Vi har to tørre sæsoner omkring januar og juli-august, hvor det stort set ikke regner, og to regntider i marts-maj og igen i oktober-december, hvor det regner næsten dagligt.
Arbejdet på farmen afhænger af sæson og vejr. I de våde måneder har vi travlt med at producere den kompost, som vaniljeplanterne gødes med, samtidig med at vi skal holde ukrudtet nede og vedligeholde støtteplanterne og det levende hegn, vi har hele vejen rundt om farmen. I de tørre måneder reparerer vi vejene og forbereder den næste omgang regn.
Vaniljeplanterne blomstrer fra august til november og igen fra januar til marts, og de høstes fra april til juni og fra september til november.
Den bedste vanilje fra hele verden. Passion og viden. Salg til private og virksomheder. Egen økologiske vaniljefarm i Tanzania.
Kontakt Anna på mail anna@metteravn.dk
#øko#økologisk#vanilje#vanilla#vanille#vanilie#bæredygtig#organic#bio










