Artikler

Dansk Gastro Kalv – en stjerne i sin egen ret

arrow_backTil oversigten

20. december 2023 | AB Catering | BC Catering | inco

Dansk Gastro Kalv finder du i sortiment hos AB Catering, BC Catering og inco, og selve historien bag begyndte med et projekt hos Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES. Her undersøgte man muligheden for at nedbringe den danske eksport af spædekalve – og herunder, hvordan de danske landmænd med fordel kunne fede deres jersey- og tyrekalve op til slagtning, så bl.a. tyrekalvene ikke længere blot udgjorde et spildprodukt i mælkeproduktionen.

Som et forsøg krydsede man velkendte malkekvægracer med klassisk kødkvæg som Hereford, Dansk Blåhvid og Charolais, og denne krydsning gav kalve med stor muskelfylde, en enestående mørhed og uovertruffen smag. Dansk Gastro Kalv var hermed en realitet.

KUN DET BEDSTE ER GODT NOK TIL DANSK GASTRO KALV
For at sikre den ensartede, høje spisekvalitet udvælges kalvene efter en række fastlagte kriterier såsom alder, vægt, fedme og form på dyret. Samtidig er der i opdrætningen af Dansk Gastro Kalv stort fokus på dyrevelfærd lige fra stald til servering, hvilket også har givet Dansk Gastro Kalv hele to ud af tre dyrevelfærdshjerter.

Dyrene opdrættes i Danmark under gode forhold med god plads og adgang til udearealer. Kjargaarden ved Ikast er fx en af de gårde, der leverer kød til konceptet Dansk Gastro Kalv, og her går dyrevelfærd og bæredygtig drift hånd i hånd sammen med ønsket om at skabe den helt rigtige spiseoplevelse.

Dansk Gastro Kalv er på den måde stjernen i sin egen ret og samtidig et godt valg, hvis du vil servere saftigt, mørt og magert kød, der smager af mere.

Flere artikler fra AB Catering | BC Catering | inco

Artikel er skrevet af:

AB Catering | BC Catering | inco

AB Catering, BC Catering og inco er nogle af landets største og førende foodservice-grossister med afdelinger fordelt over hele landet. Dermed er vi tæt på vores kunder og har også et godt indblik i nogle af de regionale områders udfordringer, vaner og styrker. Vi henvender os til alle former for professionelle køkkener – lige fra den mindste pølsevogn til nogle af landets største kantiner, hoteller og restauranter. Med Danmarks største grundsortiment inden for fødevarer på ca. 70.000 varer – og et uovertruffen højt serviceniveau, ønsker vi at bidrage til, at dit køkken eller spisested kan væk

Se profil
keyboard_arrow_up